fbpx

Kiropraktik

  • Klinikken Nørreport
  • Klinikken Espergærde

En kiropraktor er specialist i undersøgelse og diagnostik samt behandling og forebyggelse af gener i kroppens bevægeapparat. Ved bevægeapparatet menes kroppens led, muskler, bindevæv og nervesystemet.

Hvad er kiropraktik?

Kiropraktik er en meget effektiv, sikker og skånsom behandlingsform af funktionsnedsættelse og gener i bevægeapparatet. Mange symptomer som hovedpine, brystsmerter, svimmelhed og kvalme samt smerter i rygsøjlen, bækken, kæber, arme eller ben kan behandles af en kiropraktor, hvis årsagen stammer fra bevægeapparatet. Kiropraktoren er specialist i at finde årsagen til dine smerter. Se symptomoversigt.

”Kiro” er græsk og betyder hånd. Ved kiropraktisk behandling benyttes en lang række håndgreb som stræk, mobilisering og manipulation af kroppens led og muskler med det formål at optimere leddenes funktion.

Låste led, spændinger og funktionsforstyrrelser kan opstå ved længere tids fejlbelastning eller ved en pludselig forkert eller uheldig bevægelse. Hvis du har det skidt, fysisk eller psykisk, kan det betyde, at du spænder i musklerne. Denne spænding kan med tiden udvikle sig til stive og låste led - og deraf en lang række afledte symptomer som din kiropraktor kan hjælpe dig med.

For optimalt udbytte af den kiropraktiske behandling, kan det være nyttigt at kombinere med andre behandlingsformer. I Kiropraktik i Centrum vægter vi tværfaglighed højt og har tilknyttet en række forskellige behandlere, som selvstændige behandlingstilbud eller som supplement til den primære behandling. Ved at have flere behandlere under samme tag, har vi mulighed for et effektivt tværfagligt samarbejde som sikrer, at patienten får den bedst mulige behandling.

Hvorfor er kiropraktisk behandling så effektiv?

Det hurtige stræk af leddet, som sker ved en manipulationsbehandling, medfører en umiddelbar stimulering af tusindvis af receptorer (mekano-receptorer), som er indbygget i og omkring leddet og leddets muskulatur. Dette fører til en umiddelbar reflektorisk afslapning af overspændt, dyb muskulatur, som har hindret leddet i at bevæge sig normalt. Når et led ikke bevæger sig normalt kan der opstå forskellige symptomer og gener. Denne genetablering af normal led bevægelse afhjælper derfor disse symptomer - uanset om det er smerte, uro, ubehag, prikken, stikken, sovende fornemmelse eller fornemmelse af stivhed og/eller spænding mm.

Derudover vil denne stimulering af mekano-receptorer aktivere hurtigtledende nervetråde. Når disse aktiveres, hæmmer de impulserne fra de nerver, som sender information om smerte ind til centralnervesystemet. Hermed når smerten ikke vores bevidsthed. Derfor kan kiropraktik umiddelbart lindre smerte. Ved en manipulation sker desuden en kemisk proces i og omkring leddet, så der frigives en masse af kroppens egne smertedæmpende stoffer (neuropeptider) igen smertelindrende.

Hvis et led har været låst længe, vil det hurtige stræk af leddet kunne strække evt. forkortet bindevæv eller arvæv således, at dette ikke fastholder leddet i en uhensigtsmæssig og låst stilling. Det medfører, at du med det samme oplever en bedre funktion af leddet.

Er der bivirkninger ved kiropraktisk behandling?

Ved enhver behandling er der potentielle bivirkninger. Ved kiropraktisk behandling,som ved andre behandlinger, kan der være både negative og positive bivirkninger.

Ømhed og træthed er de mest almindelige bivirkninger ved kiropraktisk behandling. Meget sjældent kan forbigående bivirkninger som svimmelhed og kvalme forekomme.

I en svensk undersøgelse fandt man, at hver fjerde patient oplevede positive reaktioner på manipulation som f. eks lettere åndedræt, bedre syn eller hørelse, bedre fordøjelse og positive forandringer i hjerterytme og blodtryk. Dette er helt i overensstemmelse med de erfaringer, kiropraktorerne dagligt gør sig i klinikken. Vi kalder dem for positive bivirkninger eller sidegevinster ved manipulation.

Ny forskning viser, at alvorlige komplikationer i forbindelse med manipulation forekommer yderst sjældent. Risikoen skal ses i forhold til det oftest brugte alternativ - nemlig smertestillende medicin, hvor risikoen for alvorlige komplikationer er mange tusinde gange større.

Hvorfor siger det knæk?

Når kiropraktoren manipulerer et led, trækkes ledfladerne meget hurtigt nogle få millimeter fra hinanden. Herved opstår et kortvarigt undertryk i leddet, der medfører en kemisk reaktion, som bringer noget af ledvæsken over på gasform. Når leddet skal tilbage til ligevægt igen, opstår en lille gas bobbel og der lyder et knæk. Denne knæklyd har givet liv til mange myter om kiropraktik.

Link til video: https://www.youtube.com/watch?v=aJLU-4M-hdE

Hvad vil det sige, at et led er låst?

Det betyder, at der er nedsat eller ingen bevægelse i leddet. Hvis et led bevæger sig dårligt, ofte som følge af en vedvarende belastning, kan der opstå irritation i og omkring leddet, som medfører, at leddet spænder yderligere til.

Dette kan føre til at blodet får svært ved at komme til og fra det involverede område og som følge heraf kommer der ikke ilt til musklerne, og affaldsstoffer transporteres ikke væk, hvilket fører til yderligere irritation i og omkring leddet. En ond cirkel er i gang, leddet bliver mere og mere stift, og smerte kan opstå enten pludseligt eller ofte gradvist. Således opstår et hold i eksempelvis nakke eller ryg.

Får man løse led, hvis man får flere behandlinger?

Nej – det er en gammel skrøne. Tværtimod får man genoprettet normal bevægelighed generelt i og omkring de led, som bliver behandlet.

Hvor lang tid tager det, før jeg får det bedre?

Det er vanskeligt at sige. Der er mange faktorer, der spiller ind på prognosen. Diagnose, alder, grundform,psykologiske faktorer og symptomernes varighed er alle vigtige faktorer. Hvis du har mulighed for at holde pause eller reducere nogle af de faktorer, som har forvoldt problemet, kan det fremskynde bedring. Det er ofte først muligt at give et foreløbigt svar på, hvor længe sygdomsforløbet eller symptomerne vil vare, efter de første to til tre behandlinger. Man skal huske, at problemet ikke nødvendigvis er løst, fordi smerten forsvinder hurtigt.

Er det en fordel at sygemelde sig, når man har ondt?

Nej ! - Som oftest anbefales det, at man så vidt muligt holder sig i gang med arbejde og sine sædvanlige daglige gøremål. Men i nogle tilfælde kan det være relevant med at modificere disse eller en sygemelding. Her vil din kiropraktor sammen med din læge og evt arbejdsgiver kunne vejlede dig.

Hvis man først én gang har haft ondt i ryggen, er man så yderligere udsat for, at det sker igen?

Ondt i ryggen er det, man kalder en livsstilssygdom. 60-80 % af befolkningen oplever ondt i ryggen i løbet af livet. Ofte går det over igen enten med eller uden behandling. Op mod 90 % af alle, der har lidt af rygsmerter, får tilbagefald, hvis - og når de vender tilbage til deres sædvanlige levevis.

Hvis man derfor har haft flere tilbagefald med ryggen, kan det være en god idé som forebyggende indsats at opsøge ens kiropraktor med jævne mellemrum i stedet for kun at søge behandling, når skaden er sket. Dette kan dog aldrig erstatte den indsats, man selv kan gøre, ved at holde sig i god form og træne ryggen regelmæssigt.

Skal jeg bruge is eller varme?

Paradoksalt nok kan  både is og varme være effektive og kan lindre smerter fra led og muskler. Men som hovedregel anbefaler vi is, de føreste 6 timer, til akutte eller nyligt opståede skader. Is bedøver de små nerveender, der sender information om smerte videre ind til centralnervesystemet – og virker derfor smertestillende.

Når man fjerner isen, sker efterfølgende en  forøgelse af blodgennemstrømningen i området, og derfor nedbringes lokal hævelse direkte. Indirekte vil den mindskede hævelse føre til yderligere smertelindring. Varme har ikke denne dobbelte effekt, men kan virke beroligende og muskelafslappende. Efter de første seks timers is-behandling anbefales det at veksle mellem is og varme. Få mennesker tåler ikke is-behandling. Har man gigtsmerter, kan kulde forværre ledsmerter. Lider du af gigt, er det bedst at bruge varmepude.

Hvem kan tåle kiropraktisk behandling?

Alle kan som udgangspunkt tåle kiropraktisk behandling. Behandlingen tilpasses efter alder, størrelse og andre faktorer, som kiropraktoren er uddannet til at identificere efter en grundig sygehistorie og undersøgelse. I få tilfælde vil kiropraktoren slet ikke kunne behandle dig. f.eks., hvis vi opdager brud, ledskred, infektion, enkelte gigtsygdomme, kræft eller eksempelvis nogle medfødte knogleanomalier. Ligeledes behandler vi ikke, hvis der er neurologiske udfald, som er i forværring. Din kiropraktor er specialist og derfor uddannet til at identificere disse tilstande og vil videre henvise dig til egen læge, hvis nødvendigt.

Skal jeg holde mig i ro, når det gør ondt i ryggen?

Så vidt muligt skal du forsøge at opretholde normal aktivitet, når du har ondt i ryggen. Bevægelse udkonkurrerer smerte, og derfor vil man ofte få det bedre under og efter bevægelse. Let motion er generelt meget effektivt til at kontrollere smerter fra led: ”Hellere gå end stå”. Desuden har bevægelse og motion mange positive sidegevinster, som samlet set hjælper dig, når det gør ondt. Se ”Gode råd” afsnittet.

Hvad er en kiropraktisk konsultation?

Din første konsultation vil handle om, at kiropraktoren stiller sin diagnose på baggrund af din sygehistorie, en klinisk undersøgelse og eventuelt en røntgenundersøgelse. Under den første konsultation får kiropraktoren også en generel fornemmelse for, om der er nogle særlige ting eller barrierer som man skal være opmærksom på - f.eks om der er “kiropraktor skræk” - angst for “knækket”. I disse tilfælde er det vigtigt at blive beroliget med, at der er flere alternative stræk og blød mobilisering, som kan tages i brug.

Sygehistorien

Ved den første konsultation skal du med egne ord forklare, hvad du fejler. Hvor gør det ondt, hvad er der sket, hvordan føles det, hvad gør det værre og bedre osv. Med udgangspunkt i din forklaring vil kiropraktoren stille mange uddybende spørgsmål for yderligere at forstå relevante sammenhænge og årsager til dine symptomer. Du vil også blive spurgt om tidligere sygdomme, skader, indlæggelser, medicinforbrug, belastninger i hjemmet, på arbejde og i fritiden mm. Din sygehistorie vil altid være den mest centrale del af den diagnostiske proces. Kiropraktoren har tavshedspligt og vil journalføre de oplysninger, han får fra dig.

Den kliniske undersøgelse

Undersøgelsen starter med, at kiropraktoren inspicerer og analyserer din kropsholdning, din bygning og muskulatur, både mens du står stille, og mens du er i bevægelse. Kiropraktoren kortlægger derefter systematisk funktionen af bevægeapparatet – dvs. alle led i bækken, rygsøjle og nakke - samt ofte også fra arme og ben -  for at lokalisere om eventuelle fejlfunktioner i led og muskler kan have sammenhæng med dine symptomer. Kiropraktoren bruger sine hænder (palpation) for at finde smerte kilder i senefæster, muskulatur, led og nerver.

Ofte findes smertepunkter i muskulaturen (såkaldte trigger-punkter) og betændte sener eller muskelfæster som følge af ubalancer i muskulatur, der kan være for kort, stram eller svag. Fejlfunktion i led fører ofte til ubalancer i muskulaturen. Fejlfunktion i led og muskulatur giver desuden ofte symptomer fjernt fra området, hvor problemet sidder. Dette kaldes ”refereret smerte”.

Et klassisk eksempel på dette kan være hovedpine som følge af fejlfunktion i nakken. Et andet eksempel kan være åndedrætsbesvær og smerter i brystet som følge af fejlfunktion af ryggens led mellem skulderbladene. Klassiske ortopædiske undersøgelser indgår som en fast del af den kliniske undersøgelse. Neurologiske undersøgelser af reflekser, følesans og muskelstyrke udføres, hvis der er den mindste mistanke om, at en nerve kan være påvirket som følge af f. eks. forkalkninger eller diskusprolaps.

Din kiropraktor vil vurdere, om det er nødvendigt med en røntgenundersøgelse. Hvis det er tilfældet, har vi hos Kiropraktik i Centrum eget digitalt røntgenudstyr således, at undersøgelsen kan foretages umiddelbart. Hvis der er uklarheder eller behov for supplerende undersøgelser før diagnosen kan stilles, vil vi med din tilladelse kontakte din egen læge. Hvis vi vurderer at årsagen til dine symptomer ikke stammer fra bevægeapparatet, vil du blive henvist til din egen læge eller anden relevant specialist. Det er fast procedure at din læge får tilsendt en beskrivelse og resultat at de røntgenbilleder der tages på klinikken.

Efter diagnosen er stillet, vil kiropraktoren informere dig om problemets omfang og sammen med dig lave en behandlingsplan således, at din krops normale / optimale funktion genoprettes. Som regel indledes behandlingen allerede ved den første konsultation.

Uddannelsen

I Danmark uddannes kiropraktoren på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Det er en fem-årig uddannelse efterfulgt at et års turnus hos en praktiserende kiropraktor. Læs mere her

Utilsigtede hændelser

Som oftest går alt som det skal. Men nogle gange sker der desværre alligevel noget som ikke burde være sket. Det kalder vi en “utilsigtet hændelse”.  

I tilfælde af utilsigtede hændelser henviser vi til følgende retningslinjer fra Styrelsen For Patientsikkerhed. Læs mere her.

Kiropraktorer

Læs mere om behandleren: Birgitte Tønning

Birgitte Tønning

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Bo Hamilton

Bo Hamilton

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Emil Christensen

Emil Christensen

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Fannar Aðalsteinsson

Fannar Aðalsteinsson

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Ida Ørum Birk

Ida Ørum Birk

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Johan Hellemose

Johan Hellemose

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Kasper Andersen

Kasper Andersen

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Lasse Grønborg

Lasse Grønborg

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Nanna Ørum Christensen

Nanna Ørum Christensen

Kiropraktor og Akupunktør

Læs mere om behandleren: Nicklas Bakkely

Nicklas Bakkely

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Simon Alstrup

Simon Alstrup

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Sofie Francker

Sofie Francker

Kiropraktor