fbpx

Spædbørn & gravide

  • Klinikken Nørreport
  • Klinikken Gammeltorv

SPÆDBØRN

Som foster har rygsøjlen måske haft gode betingelser og udviklet sig perfekt. Men i livmoderen er der trods alt så trangt, specielt i den sidste del af graviditeten, at der for nogle babyer kan opstå skæve belastninger på rygsøjle og led.

Belastninger kan også opstå ved de kraftige tryk, som barnet bliver udsat for under fødslen, specielt hvis der er tale om komplikationer i form af f.eks. sædeposition af baby, kejsersnit, stjernekigger eller taget med kop.

Hvis baby bliver udsat for uhensigtsmæssige tryk og vrid under fødslen kan nakke, ryg og bækken blive påvirket således, at der kan ske en ledmæssig og/eller muskulær reaktion, som kan udmønte sig i en eller flere af følgende symptomer:

  • Favoritside/præference side af hovedet
  • Skævt eller fladt baghoved
  • C-form/banan form af kroppen
  • Flitsbuetendens (presser hovedet og overkrop bagud)
  • Problemer i mave- eller rygleje
  • Ammeproblematikker

Kiropraktorer er eksperter i bevægeapparatet, og vi behandler med stor succes smerter og bevægeindskrænkelser i muskler og led. Hos spædbørn kan led og muskelsmerter i nogle tilfælde give sig til udtryk i andre symptomer såsom:

  • Søvnbesvær og afbrudt søvn
  • Skrigeture (i folkemunde kaldet kolik)
  • Smerter ved afføring
  • Refluks/gylpetendens
  • Udtalt emotionelt og motorisk sensitivitet
  • Motoriske forsinkelser
  • Ammeproblematikker

 

Kiropraktorer

Kiropraktorer er specialister i bevægeapparatet. Kiropraktik i Centrum har i mange år haft speciel interesse for - og fokus på børn, og er én af de kiropraktiske klinikker i Danmark, der ser flest spædbørn.

Til første konsultation snakker vi om barnets trivsel og eventuelle udfordringer. Derefter undersøger vi spædbarnet grundigt, hvor vi ser om barnet er symmetrisk, udvikler sig alderssvarende og mærker på ryggens bevægelighed. Hvis der er indikation for behandling, behandler vi barnet med stræk og tryk for at genskabe bevægeligheden og afspænde musklerne.

Vejledning og information om øvelser og motorik er også en vigtig del af behandlingen. Målet er at få barnet i god balance hurtigst mulig, og er der behov for supplerende behandling hos enten vores zoneterapeut, jordemoder, osteopat eller babymassører, sørger vi for, at det bliver iværksat. Som udgangspunkt har børn en fantastisk helingsevne og responderer godt. Efter første konsultation lægger vi en plan for opfølgningen af behandlingen, som tilpasses individuelt afhængig af det enkelte barn.

Hos Kiropraktik i Centrum sætter vi diagnostik i højsædet og hvis kiropraktoren har mistanke om, at babyens symptomer ikke stammer fra bevægeapparatet, vil kiropraktoren henvise til egen læge eller sundhedsplejerske for videre udredning. I Kiropraktik i Centrum har vi stor og bred erfaring med behandling af spædbørn og børn og oplever, at de reagerer meget umiddelbart og relativt hurtigt på behandling. Dog er der stor forskel på børn og ofte vil bevægeapparats problematikker kræve flere behandlinger. Dette afhænger selvfølgelig af problemstillingen og hvor længe den har stået på.

Den kiropraktiske konsultationen vil bestå af tre dele:

  • Samtale med forældre om spædbarnets problematik og  forældrenes bekymringer og ønsker.
  • En grundig undersøgelse af barnet som helhed men også af nerver, reflekser, muskler og led samt vurdering af barnets motoriske udvikling. Denne del afsluttes med en diagnose, et skøn på antallet af behandlinger og hvad man kan forvente af reaktion fra barnet.
  • En behandling med tryk og stræk af det/de påvirkede led og muskler hvis forældrene giver samtykke til dette.

I nogle tilfælde vil kiropraktoren anbefale supplerende behandlinger såsom zoneterapi, ammevejledning, fysioterapi, spædbarnsmassage eller kliniske diætister som supplement til behandlingen, hvis der er indikation herfor.

Værd at vide:

Det tværfaglige behandlerteam holder jævnligt spædbørnsforedrag med fokus på barnets motoriske og sansemotoriske udvikling. Næste foredrag kan ses på Kiropraktik i Centrums hjemme- og facebookside. Det er gratis at deltage, børn er velkomne. Du tilmelder dig og dit barn på hjemmesiden.

Kiropraktisk behandling af spædbørn

Som forældre skal du vide, at kiropraktisk behandling af spædbørn foregår ved, at vi laver stræk og tryk for at løsne de låste led. Det gør vi for at skabe fri bevægelighed af rygsøjlens led, og for at give dit barn de bedste betingelser for deres motoriske udvikling og generelle trivsel. Kiropraktisk behandling af spædbørn er ufarlig og gør sjældent ondt, men dit barn kan komme til at græde. Det er en naturlig reaktion på at blive korrigeret og blive holdt fast et øjeblik.

Vi oplever, at det kan være lidt svært at være til første behandling, men det plejer at blive nemmere for både forældre og barn, når I har været her et par gange og ser effekten af behandlingen. Det er vigtigt, at du som forældre støtter og roser dit barn under behandlingen – det er, hvad dit barn har brug for. Du kan forvente, at dit barn bliver træt og muligvis pylret specielt efter de første behandlinger.

Vi har mange års erfaring med kiropraktisk behandling af spædbørn med rigtig god effekt. Men for at få det bedste samarbejde med dig som forældre, er det vigtigt for os, at I er informeret og indforstået med ovenstående. Har I spørgsmål om kiropraktiske behandlingen, kan en af vores spædbørnskiropraktorer være behjælpelige.

 

Jordemoder

Birgitte Hyldebrandt har 20 års erfaring indenfor fødsler og amning og er tilknyttet Kiropraktik i Centrum. Hun tilbyder fødselsforberedelse, ammekonsultationer, akut ammehjælp og efterfødselssamtaler. Før fødslen har I mulighed for at tilmelde jer et fødselsforberedelses- eller ammekursus. Det foregår enten som individuel undervisning eller som holdundervisning. Birgitte har en international ammekonsulent uddannelse IBCLC, så opstår der problemer med amning, fx for lidt mælk, sårede bryster eller brystbetændelse, er der mulighed for hurtig og akut hjælp. Der kan opstå mange tanker og bekymringer efter en fødsel, som man kan have brug for at få bearbejdet – disse kan Birgitte også hjælpe jer med. Konsultationen kan bookes til at foregå på klinikken eller hjemme hos jer. Læs mere HER.

Værd at vide:

Vores jordemoder holder jævnligt AMMEKURSUS på klinikken. Det kan varmt anbefales til førstegangsfødende eller kvinder, der tidligere har haft problemer med ammeetableringen. Det er for kvinder og deres partner. Information og dato for næste kursus kan ses på Kiropraktik i Centrums Facebook eller Instagram.

 

Zoneterapi

Zoneterapi til babyer er primært trykmassage på fødderne og kroppen (akupressur). Det er hovedsageligt fordøjelsen, ryggen, nakken, nervesystemet og luftvejene, der arbejdes med. Som supplement til kiropraktisk behandling kan det være særlig effektivt til spædbørn, der har mange spændinger, som virker urolige eller græder meget. Hvis barnet gylper eller har reflux kan det ofte også lindres ved zoneterapi. I vil undervejs i behandlingen guides i, hvordan I selv kan massere jeres barn og dermed underbygge behandlingen derhjemme. Læs mere HER.

 

Babymassage

Babymassage er ren forkælelse til dit spædbarn. Vi anbefaler massagen til spædbørn i alderen 1-7 mdr. Babymassage er en dejlig samværsform med intens og kærlig berøring. Behandlingen er nænsom og består af blide tryk, strøg og stræk. Babymassage giver barnet en god fornemmelse af egen krop, det er godt for tilknytningen og det stimulerer barnets motoriske udvikling og koordinationsevne. Undervejs guides forældrene i, hvordan de selv kan give massage derhjemme. Læs mere HER (link til mere info om babymassage).

Vores babymassører holder workshops for mødregrupper/veninder med spædbørn i hold på max fire spædbørn + voksen i babymassage. Kontakt receptionen for mere information.

 

GRAVIDE

Fysioterapi til gravide

Vores fysioterapeuter tilbyder træning i små hold for gravide og efterfødselstræning på klinikken. Kontakt receptionen for mere information.

  • Forældre – hvordan passer I godt på jer selv?
  • Egenomsorg handler om at passe på dig selv.

Det er en stor belastning for kroppen at være gravid. Vi oplever, at der er stor fokus på selve graviditeten og de forandringer, der sker i kroppen undervejs. Fødslen bliver man som regel også godt forberedt på. Derimod er der ikke særlig megen opmærksomhed på de udfordringer, der kan opstå efter en graviditet. Nætterne vil især i starten være præget af afbrudt søvn og for nogle bliver den sparsom. Her handler det om at skrue forventningerne til husarbejde og sociale arrangementer ned og få hvilet i løbet af dagen.

Egenomsorg handler også om, at I som forældre skaber et fundament for et godt teamwork, giver hinanden plads og husker kærligheden til hinanden. Egenomsorgen kan godt blive glemt i den store omvæltning, det er at stifte familie. Og det kan vi godt forstå! For at forebygge gener fra muskler og skelet handler det om at få bevæget kroppen regelmæssigt, skabe gode rutiner og bruge sin krop symmetrisk - både for egen og for barnets skyld. Vi ved, at de kropsstillinger man havner i, som forældre til babyer, ikke altid er hensigtsmæssige. Er skaden sket, er vi her også for at hjælpe jer.

Læs mere om behandleren: Birgitte Tønning

Birgitte Tønning

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Bo Hamilton

Bo Hamilton

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Inge-Marie Vesterager

Inge-Marie Vesterager

Kiropraktor

Læs mere om behandleren: Nanna Ørum Christensen

Nanna Ørum Christensen

Kiropraktor og Akupunktør

Læs mere om behandleren: Simon Alstrup

Simon Alstrup

Kiropraktor