Birgitte Hyldebrandt Gerdorf
Birgitte Hyldebrandt Gerdorf Jordemoder
Birgitte er uddannet på Jordemoderskolen i København i 1996. Efter ansættelser på bl.a. Frederiksberg hospital, Rigshospitalet - hvor hun var ansat i RHs første mor/far/barn barselsklinik, Folkesundhed samt Barselshotellet i Aldersrogade, startede Birgitte i 2011 sin egen jordemoderklinik "Jordemodercare".
Nogle af Birgittes fokusområder er på tiden efter fødslen samt på ”brobygning” mellem de tre faser: graviditet, fødsel og barsel. Især er det forberedelse til ammeetablering og familiedannelsesprocessen, der optager Birgitte. Udover at være uddannet jordemoder, er hun også international ammekonsulent IBCLC og PREP leder kurset på Center for Familieudvikling, NADA øreakupunktør (bruges til behandling af rygetrang) samt uddannet klinisk vejleder. Birgitte har haft størst fokus og interesse for familiedannelse og ammeetablering samt konsultation for tidligere komplicerede ammeforløb og efterfødselssamtaler.
Birgitte bor på Frederiksberg og er gift med Jacob. Sammen har de to drenge født i '03 og '07. Birgitte er startet i Kiropraktik i Centrum i januar 2014.